Stine Bramsen og Kajsa Vala udgør duoen Bye Bye Brenda.
Alex Nyborg Madsen i det fantastiske band A Circle of Friends.
En fantastisk aften med det ypperste inden for Americana genren!
BYE BYE BRENDA
Den 10. januar udkom debutalbummet fra det Politiken kaldte ”en ny powerduo idansk musik”. Albummet ”Landmarks” fra Bye Bye Brenda, der består af tidligereforsanger i Alphabeat Stine Bramsenog en af landets bedste americana/countrymusikere Kajsa Vala. Det er ikke længe siden at de annoncerede deres første koncerter i foråret, og fulgte op på den massive efterspørgsel med en længere tour til efteråret. Bye Bye Brendaskriver sange, med en intim stemning, som går dybt og rammer bredt. Inspireret af navne som Kacey Musgraves, Bon Iver og Phoebe Bridgers.
A Circle Of Friends er et band, der kombinerer rollen som upcoming med en hel del erfaring. Fra Alex Nyborg Madsens mange år på radio og i forskellige bands, til resten af den, noget yngre besætning, der været dybt involveret i miljøerne indenfor roots og americana musik.
Gruppens to kvindelige medlemmer, Thea Damgaard og Julie Krogsbøll, har været på noget man næsten kunne kalde for pilgrimsfærd til Irland, U.S.A. og Canada, hvor de har suget til sig af inspirationen.
De tre sidste medlemmer, Morten Overgaard, Asger Søgaard Hajslund og Emil Meinild, har hver især gjort sig gældende i forskellige bands og forskellige genrer.
Det er kærligheden til den organiske, håndspillede musik, den fortællende sangskrivning, de fine vokalharmonier og ærligheden i americana, der har bragt A Circle Of Friends sammen. Bandet spiller uden den ironiske distance, man nogle gange oplever hos europæiske bands, der lader sig inspirere af musikken i omegnen af country og folk. Til gengæld står de også ved, at de ikke er vokset op på prærien. Inspirationen er nok amerikansk, men kærligheden til dansk musiktradition er en væsentlig del af ballasten.
ACOF har markeret sig på den danske livescene i de seneste par år og har opnået respekt for deres ærlige og sympatiske tilgang til musikken og for deres ambition om, at en koncert først er perfekt når nogen er blevet rørt til tårer. Det lykkes langt de fleste gange.